Tag på en indre rejse

Godkendt af Yoga Alliance



Drømmer du om at udforske og fordybe dig i yogaens magiske verden? Har du en drøm om at dele yoga med andre? Så er vores 200 timers transformerende yogauddannelse lige noget for dig. Når du er færdig med denne uddannelse, vil du kunne kalde dig selv for yogalærer, og du vil have alle de redskaber, du skal bruge for at undervise og dele denne smukke praksis med andre.


Tag på en indre rejse

I denne 200 timers yogauddannelse vil vi sammen udforske yogaens verden og gennemgå en dybdegående, livsforandrende indre rejse. Uddannelsen er opløftende, styrkende og powerfuld af både krop, sind og sjæl. Du vil blive fuldt klædt på til at kunne undervise dine egne yogaklasser.

Vi sætter en ære i at skabe et trygt rum, hvor alle elever føler sig velkomne, set og hørt. Her er der plads til alle, og du kan komme, lige præcis som du er. Vores uddannelse er et kærligt og trygt rum, hvor vi guider, støtter og inspirerer dig til at finde indre ro og styrke. Du vil i løbet af denne uddannelse gennemgå en personlig transformation.

Lad os guide dig på denne livsforandrende, dybdegående indre rejse. Det er os en ære at undervise og støtte dig igennem denne transformation og forvandling, hvor du vil udvikle dig til at blive en unik og enestående yogi - og ikke mindst en passioneret, kærlig, åben og forstående yogalærer, der kan skabe et trygt og kærligt rum for sine elever og dele yogaens visdom og magi.


En uddannelse forankret i yogafilosofi

Uddannelsen består af ni træningsmoduler og er designet til, at du kan udforske dit indre landskab. Samtidig vil vi gå i dybden med yogafilosofi, som vi mener er fundamentet for vores fysiske yogapraksis. Vi vil dele vores viden om The Eight limbs of Yoga, Patanjalis Yoga Sutraer, yogaens historie og meget mere.

Du vil naturligvis også få moderne værktøjer til selvstudie og bevægelse, der er inspireret af traditionel pranayama (vejrtrækningsteknikker), asanas (stillinger) og yogafilosofi. Vi går ligeledes højt op i at hjælpe dig med at skabe en daglig sadhana praksis.

I vores 200 timers uddannelse fokuserer vi på at give dig et stærkt fundament i de yogiske principper. Sammen vil vi bygge din sadhana praksis op, da det netop er her, vi mener, den virkelige transformation sker. Det er i den daglige praksis dag efter dag, du virkelig vil opleve en transformation og udvikling, og det er i din daglige sadhana praksis, du for alvor vil mærke og opleve yogaens magi.

Vi mener, at hver eneste person i denne verden har et unik formål og budskab at dele med verden - også kaldet din dharma. Du vil i denne uddannelse få en større forståelse og indsigt i, hvad din dharma er.

Hvis du drømmer om at blive yogalærer, er denne 200 timers uddannelse for dig. Men selv hvis du ikke drømmer om at undervise i yoga, er du velkommen på denne uddannelse. Denne uddannelse er for alle, der ønsker at dykke dybt ned i yogahistorie og yogafilosofi, og som er klar til at fordybe deres fysiske, mentale og spirituelle praksis.


Indhold - dét består uddannelsen af:

  • Yogahistorie
  • Yogafilosofi
  • Sanskrit
  • Asana lab
  • Bandhas
  • Anatomi og fysiologi lab
  • De 5 koshaer
  • Pranayama
  • Mindful meditation
  • Yoga Nidra
  • Mudras
  • Mindful meditation
  • Yin Yoga
  • Chakras
  • Ayurveda
  • Implementering af yoga principper i dagligdagen
  • Intelligent, innovativ sekvensering
  • Verbale og hands-on justeringer
  • Undervisningsøvelser
  • Undervisningsevner, såsom stemme, kommunikation og holde rum for andre
  • Yoga etik
  • Yoga som forretning

Plan

Vores yogauddannelse er skabt og designet til at skabe en balance mellem yin og yang. Derfor bliver du både undervist i styrkende yang yoga (vi fokuserer på Ashtanga og Vinyasa) og groundende yin yoga.

Yogateknik

Vi giver dig en grundig oplæring i yogateknikker gennem filosofi, teori og praktiske øvelser. Teknikkerne omfatter:
● Asanas
● Pranayama
● Kriyas
● Mantra
● Meditation
Vi lægger stor vægt på, at du både lærer og forstår teknikkerne, samt hvordan du selv skaber en sadhana praksis og underviser andre.

Asana

Du vil i løbet af uddannelsen opnå en dyb viden om yogastillingerne, og du vil lære, hvordan du underviser både nybegyndere og mere erfarne elever. Du vil få en stor indsigt i fordele, kontraindikationer, justeringer (både hands-on og verbale) samt hvordan du opbygger en yogasekvens. Vi deler asanas op i fem hovedkategorier: stående/balance stillinger, foroverbøjninger, bagoverbøjninger, twists og inversioner.

Pranayama

Vi vil gennem uddannelsen dele flere forskellige vejrtrækningsteknikker med dig. Vi vil blandt andet fortælle dig om fordelene ved de forskellige teknikker, samt hvordan du integrerer dem i dine yogaklasser. Vi vil blandt andet komme ind på nadi shodhana, kapalabhati, ujjayi og anuloma viloma.

Kriyas

Vi vil også berøre kriyas, hvor vi blandt andet vil komme ind på, hvordan du praktiserer jal neti, kapalabhati og agni sara. Også her vil vi fortælle dig om fordelene ved disse praksisser, samt hvordan du integrerer dem i din personlige sadhana praksis.

Chanting/mantra

Chanting og mantraer er en vigtig del af yoga, og der findes utallige mantraer. Vi vil gennemgå flere forskellige mantraer, og vi vil også tale om vigtigheden af mantraer og chanting.

Meditation

Meditation er en essentiel del af enhver yogapraksis. Ja faktisk mener mange, at meditation er den vigtigste del af en yogapraksis. Derfor vil vi gå i dybden med meditation og vigtigheden af at have en siddende praksis. Vi vil gennemgå fordelene ved meditation, hvordan du integrerer meditation i dine yogaklasser, og hvordan du skaber din egen meditationspraksis.


Undervisning

Vi giver dig de nødvendige færdigheder for at kunne undervise i yoga og videregive din egen praksis. Vi vil dele, hvordan du bedst demonstrerer asanas (stillinger), samt hvordan du observerer dine elever, og hvordan du bruger både verbale og hands-on justeringer i din undervisning.

Vi vil også gennemgå, hvordan du bedst kommunikerer gennem blandt andet sprog, ordvalg og stemmeføring. Vi vil sammen øve dine kommunikationsevner, gruppedynamik, tidsstyring, sammensætning af asanas samt workshops baseret på forskellige temaer og emner. Derudover vil du lære, hvordan du imødekommer hver enkelt persons specifikke behov. Vi vil ligeledes tale om forholdet mellem elev og underviser samt moral og etik.

Du vil i løbet af uddannelsen også komme til at observere andre undervise og selv undervise. Faktisk vil du allerede begynde at undervise fra dag ét, så du under hele uddannelsen har mulighed for at øve dig i at undervise i et trygt og kærligt rum.

Sidst, men ikke mindst, vil vi også kigge på, hvordan du rent praktisk kommer i gang med at undervise. Vi vil blandt andet kigge på, hvordan du kan gøre yogaundervisning til en del af dit arbejde, og hvordan du blandt andet ved hjælp af sociale medier kan etablere dig som yogalærer.

Anatomi og fysiologi

Du lærer om de anatomiske termer og får et grundlæggende overblik over kroppen. Vi vil undervise dig i skelettet, muskulaturen og nervesystemerne, samt hvordan disse systemer bruges og påvirkes af yoga. Du vil ligeledes få en god grundviden om det kardiovaskulære system, fordøjelsessystemet og Ayurveda.
Din anatomiundervisning omfatter også undervisning om subtil energisk anatomi og fysiologi, herunder chakraerne, koshas, nadis og vayus.

Yogafilosofi, livsstil og etik for yogalærere

Vores uddannelse lægger stor vægt på yogafilosofi. Det er enormt vigtigt for os, at du får en dybdegående forståelse af, hvordan yoga er en livsstil, og hvordan du kan bruge denne praksis uden for måtten. Du vil blandt andet modtage undervisning i de grundlæggende yogafilosofier og traditionelle tekster, herunder Patanjalis yoga sutraer, Bhagavad Gita, Upanishads og Hatha Yoga Pradipika.

Certificeret RYT200

Din 200 timers yogauddannelse afsluttes med både en skriftlig og mundtlig eksamen, hvor du blandt andet skal undervise dine medstuderende. Efterfølgende kan du blive registreret RYT200 ved Yoga Alliance, hvilket giver dig mulighed for at bruge dit certifikat i hele verden.

Early Bird pris : 16.999,-

Få mest muligt ud af vores Early Bird-tilbud ved at tilmelde dig vores 200-timers yogauddannelse inden den 30 November!

Tilmeld dig nu for at sikre din plads og drage fordel af dette unikke tilbud!
Grib chancen for at spare 2000,-

Betingelser

Tilmelding og betaling sker gennem hjemmesiden eller bank overførsel. Når depositummet er modtaget, har du sikret din plads. Tilmelding er bindende.

Resterende rater refunderes ikke ved afbud til uddannelsen senest fire uger inden opstart. Før denne dato refunderes minus depositum + et gebyr på 2000,-

Du skal som udgangspunkt have betalt for hele uddannelsen senest før opstart.

Depositum

DKK 5000,- (sikrer din plads på uddannelsen). Depositum refunderes ikke.

 

Tilmelding
 
  • Professionel udvikling med dybde og vision – Vores struktur er intensiv, men fleksibel, så du kan kombinere uddannelsen med dit øvrige liv uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi går dybere end de sædvanlige standarder og skaber professionelle yogalærere, som virkelig forstår yogaens essens. Hos os handler det ikke kun om certificering, men om at skabe den bedste version af dig som underviser.
 
  • Bliv en del af Danmarks førende yogauddannelse Vælg Art of Yoga Institute og tag din passion for yoga til næste niveau. Hvis du ønsker den mest omfattende, dybdegående og personlige yogalæreruddannelse i Danmark, er du kommet til det rette sted. Hos os udvikler du dig både fagligt og personligt, og bliver en del af et fællesskab, der fortsætter med at inspirere og støtte dig gennem hele din yogarejse.
 

Tilmeld dig nu og mærk forskellen!

 

Opstart Januar 2025

Mødetidspunkter:

Fredag 15:00-21:00

Lørdag 07:00-17:00

Søndag 07:00-17:00

Uddannelsen foregår i følgende weekender:

 jan.mart.apr.maj.juni.sep.okt.
Fredag24140402201903
Lørdag25150503212004
Søndag26160604222105

Start: 24.01.2025

Pris: 18.999,-

Tilmelding