Yin Magic 

100 timers Yin Yoga Uddannelse

Denne 100-timers Yin Yoga uddannelse er for dig, der ønsker en dybere og mere nuanceret forståelse af Yin Yogaens filosofi, praksis og undervisning. Uddannelsen går videre end klassisk Yin Yoga og giver dig et solidt fagligt fundament i flere Yin-retninger, så du kan undervise med ro, nærvær og ansvarlighed eller integrere Yin Yoga mere bevidst og kvalificeret i din egen praksis.

Approved by Yoga Alliance



Drømmer du om at fordybe dig i Yin Yoga? Ser du dig selv undervise i Yin Yoga? Så er denne 100 timers Yin Yoga uddannelse for dig. Vores Yin Yoga uddannelse vil klæde dig godt på til at kunne undervise dine Yin Yoga timer, og du vil være i stand til at skabe et trygt og kærligt rum, hvor alle elever føler sig velkomne.

 


Hvad du får ud af Yin Yoga uddannelsen

På denne Yin Yoga uddannelse træder du ind i Yin Yogaens stille og dybe univers på en måde, der både styrker din egen praksis og giver dig et bredt og ansvarligt fundament til at undervise andre.

Uddannelsen rummer ikke kun klassisk Yin Yoga, men også somatisk Yin, MyoYin og flere variationer, som giver dig en nuanceret forståelse af, hvordan Yin Yoga kan tilpasses forskellige kroppe, behov og tilstande.

Du opbygger en dyb forståelse for Yin Yogaens filosofi og principper og lærer, hvordan langsomhed, støtte og stilhed kan skabe forandring. Ikke kun som en teoretisk tilgang, men som noget, der opleves kropsligt og integreres gennem praksis.

Arbejdet med kroppen går i dybden gennem funktionel anatomi, fascia, lymfesystemet og nervesystemet. Du lærer, hvordan langvarige stillinger påvirker bindevæv, led, energibaner og det autonome nervesystem, og hvordan denne viden danner et ansvarligt fundament for både egen praksis og undervisning.

Åndedræt, meditation, pranayama og mantra er en naturlig del af uddannelsen. Du lærer, hvordan disse elementer kan anvendes i Yin-undervisning for at støtte regulering, balance og indre ro, og hvordan de formidles på en jordnær og integreret måde.

En vigtig del af uddannelsen er undervisningstræning. Du lærer at formidle Yin Yoga med tydelighed og nærvær og bliver støttet i at finde din egen stemme som underviser — forankret i både kropslig erfaring og faglig forståelse.

Indhold på Yin Yoga uddannelsen

Uddannelsen er opbygget som en sammenhængende rejse gennem Yin Yogaens centrale og udvidede områder. Hvert modul bidrager med viden og erfaring, der tilsammen danner et solidt fundament for en Yin Yoga læreruddannelse.

Yin Yogaens filosofi og grundprincipper

Du arbejder med Yin Yogaens rødder, centrale principper og den livsforståelse, der ligger bag praksissen. Fokus er på at integrere Yin Yoga som en levende og anvendelig del af både hverdag og undervisning.

Yin Yoga, somatisk Yin og MyoYin

Du lærer klassiske Yin-stillinger samt somatisk Yin og MyoYin og arbejder med, hvordan de forskellige tilgange understøtter kroppen på forskellige niveauer. Du lærer at tilpasse praksissen til individuelle behov gennem variationer og bevidst brug af props.

Funktionel anatomi, fascia, lymfe og nervesystem

Du opbygger en dyb forståelse af kroppens bindevæv, fasciale sammenhænge, lymfesystemets funktion og nervesystemets rolle i Yin Yoga. Denne viden giver dig mulighed for at undervise med større præcision, ansvarlighed og kropslig intelligens.

Meridianlære, chakra-system og de fem elementer

Uddannelsen introducerer dig til både meridianbaner og organforbindelser fra taoistisk filosofi samt chakra-systemet. Du lærer, hvordan energetisk arbejde, Yin Yoga og bevidsthed hænger sammen, og hvordan denne forståelse kan integreres i undervisningen.

Åndedræt, pranayama, mantra og meditation

Du arbejder med pranayama, mantra og meditation som en integreret del af Yin Yoga praksis. Du lærer, hvordan disse redskaber kan støtte regulering, fordybelse og indre balance — både for dig selv og dine elever.

Undervisningsteknik og sekvensering

Du lærer at opbygge Yin-klasser med fokus på tempo, intention, stillingsvalg og energetisk sammenhæng. Du arbejder med verbal cueing, stemmeføring og rytme for at skabe et trygt og nærværende undervisningsrum.

Practicum – undervisning i praksis

Du får mulighed for selv at undervise i trygge rammer og modtage kvalificeret feedback. Practicum samler teori og praksis og styrker din rolle som Yin Yoga-underviser.

  • Yin Yoga stillingerne og deres variationer
  • Grundlæggende viden om de fem elementer i taoisme (vand, træ, ild, jord og metal)
  • Grundlæggende funktionel anatomi og fysiologi
  • Introduktion til de vigtigste personer i Yin Yoga
  • Grundlæggende introduktion til kinesisk medicin
  • Teorien om Yin og Yang
  • Grundlæggende viden om meridianbanerne og chi
  • Introduktion til pranayama/ åndedrætsøvelser og mindfulness meditationer du kan bruge i dine yogatimer
  • Rollen som yogalærer
  • Tre Unikke grene af Yin yoga: Myo yin, Somatisk yin, Ansigts yin

Sådan foregår Yin Yoga uddannelsen

Uddannelsen er tilrettelagt i et tempo, der giver plads til integration mellem modulerne. Hvert modul kombinerer praksis, teori og refleksion, så læringen forankres kropsligt og erfaringsbaseret.

Undervisningen foregår i trygge rammer med plads til fordybelse, spørgsmål og proces. Nogle dage har fokus på det fysiske arbejde med stillinger, fascia og anatomi, andre på filosofi, energiarbejde, nervesystem og indre processer.

Uddannelsen er opbygget, så du kan udvikle dig lag for lag, både som elev, som Yin Yoga-underviser og som menneske.

    Videre uddannelse og sammenhæng

    Denne 100-timers Yin Yoga uddannelse er en del af vores samlede yogauddannelser hos Art of Yoga Institute.


    Hvis du ønsker at arbejde videre som yogalærer, kan uddannelsen kombineres med vores:


    200-timers yoga uddannelse, som danner det grundlæggende fundament for at undervise yoga bredt


    Kundalini yoga uddannelse


    300-timers yoga uddannelse, som giver mulighed for yderligere fordybelse og specialisering

    En invitation til dig

    Hvis Yin Yoga for dig ikke længere kun er en praksis, men noget du ønsker at forstå dybere — kropsligt, energetisk og fagligt — er du velkommen her.

    Denne Yin Yoga uddannelse er skabt som et trygt rum for fordybelse, læring og udvikling.

    Når du er klar, står vi klar til at tage imod dig.

    Alt det praktiske

    Vores 100 timers Yin Yoga uddannelse foregår i Art of Yoga Institute Kolding

    Start: 04. 09. 2026

    100-Timers Yin Yoga Uddannelse

    Vores 100-timers Yin Yoga Uddannelse giver dig en dyb forståelse af yin yogaens filosofi, anatomi og praksis.

    🔹 Lær af eksperter – Få undervisning fra erfarne yogalærere med dybdegående viden om yin yoga.
    🔹 Forstå yin yogaens dybde – Bliv certificeret og lær at undervise med selvsikkerhed.
    🔹 For alle yogalærere og entusiaster – Perfekt til dig, der vil fordybe din praksis eller undervise yin yoga professionelt.

    Yoga Alliance - Continuing Education

    Vores 100 timers Yin Yoga uddannelse er godkendt som en Yoga Alliance Continuing Education. Det betyder, at hvis du allerede er RYT 200 eller RYT 500 hos Yoga Alliance, kan du registrere denne uddannelse som Continuing Education.

    Hvem er uddannelsen for?

    Vores 100 timers Yin Yoga uddanelse er for alle, der ønsker at fordybe sig i Yin Yogaens magiske verden.

    Når du har gennemført denne uddannelse, vil du ikke blot være certificeret Yin Yoga lærer. Du vil også føle dig mere i balance, stærkere og sundere. Du vil i løbet af uddannelsen gå igennem en transformation, og du vil have en dybdegående forståelse af, hvordan Yin Yoga kan hele både krop og sind, og hvorfor denne praksis er så smuk, unik og magisk.


    Din investering

    DKK 17.888 DKK 

    Dette inkluderer din uddannelse:

    100 timers uddannelse 

    Certificering

    Snacks, te og kaffe

    Vores dedikation til både dig og uddannelsen

    Eksklusiv:

    Transport

    Frokost og andre eventuelle måltider

    Eventuelle overnatninger

    Bøger

    Sted:

    Art of Yoga Institute

    Idyl 4a, 6000 Kolding

    Betingelser:

    Certificeringen kræver 100% deltagelse. Ved sygdom vil der være mulighed for at få tilsendt en video af materialet samt eventuelle skriftlige opgaver. Du skal ligeledes bestå en eksamen for at få din certificering. Tilmelding er bindende.

    Tilmelding og betaling sker gennem hjemmesiden eller bank overførsel. Når depositummet er modtaget, har du sikret din plads.

    Resterende rater refunderes ikke ved afbud til uddannelsen senest fire uger inden opstart. Før denne dato refunderes minus depositum + et gebyr på 2000,-

    Du skal som udgangspunkt have betalt for hele uddannelsen senest før opstart.

    Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi vil med glæde besvare alle spørgsmål, du måtte have, inden du tilmelder dig uddannelsen. Vi glæder os til at høre fra dig.

    Er du klar til at tage dit næste skridt?

    Vores 100 timers yin yoga uddannelse er ikke bare endnu et certifikat.

    Det er en dybtgående, transformerende oplevelse, der bringer dig helt tæt på yin yogaens essens – noget, du vil mærke i hver eneste session.

    Tilmeld dig nu, og oplev forskellen med Art of Yoga Institute.

    100 timers YIN Yoga Uddannelse- start den. 4 september 2026

    Mødetidspunkter:

    Fredag 08:00-16:00

    Lørdag 08:00-16:00

    Søndag 08:00-16:00

    Uddannelsen foregår i følgende weekender:

        
     

    sep. 

    okt. nov.
    Fredag 04 09 27
    Lørdag 05 10 28
    Søndag 06 11 29

    Pris: 17.888,-

    Tilmeld dig

    Hvad Gør Vores Uddannelse Unik?

    1. Gennemarbejdet og Professionel Undervisning I modsætning til mange andre kurser, der hurtigt springer over yin yogaens kerneelementer, får du hos os en komplet uddannelse med en struktureret og dybdegående indlæring af anatomi, energisystemer og yin yogaens filosofi. Vores erfarne undervisere har årtiers erfaring og en dyb forståelse af yin yogaens rødder, hvilket sikrer dig undervisning på højeste niveau.

    2. Personlig Udvikling og Transformation

    Yin yoga er meget mere end blot fysisk bevægelse – det er en vej til indre balance og transformation. Vi støtter din personlige rejse og udvikling gennem hele forløbet. Du vil ikke blot lære teknikkerne, men også opleve en dybere forbindelse til din egen yogapraksis og personlige vækst, som sjældent ses hos andre uddannelser.

    3. Eksklusivt Fagligt Netværk

    Når du tilmelder dig hos Art of Yoga Institute, bliver du del af et engageret yogafællesskab. Du vil opleve opfølgende sessioner og muligheden for at blive en del af vores mentorprogram. Mange uddannelser stopper ved sidste undervisningsdag – men hos os fortsætter vi med støtte, sparring og mulighed for kontinuerlig udvikling.

    4. Praktisk Erfaring og Forståelse

    Mange uddannelser fokuserer på teori uden reel praktisk anvendelse, kombinerer vi teori og praksis. Du får mulighed for at undervise allerede under uddannelsen, så du kan opleve, hvordan det er at formidle yin yoga til andre – med tryghed, støtte og professionel feedback.

    What former students are saying

    • “Vores livsbane er lagt for os Men ofte ser vi ikke de tegn, der bliver givet til os, fordi vi ikke lytter til vores hjerte og bare suser derudad i forsøget på at opnå anerkendelse og lykke – skatten. Jeg startede min uddannelse hos Art of Yoga for at opnå kompetencer som yogalærer og udvikle min yoga praksis, men fik så meget mere med, som jeg er evigt taknemmelig for. Brankica og Drazen er meget disciplinerede og grundige i deres undervisning af såvel den fysiske praksis som den filosofiske og teoretiske del. Så man ender ikke bare med at kunne udøve de forskellige stillinger til perfektion, men også at justere – hands-on adjustment, at tilegne sig viden omkring mantras- og brugen heraf samt ceremonier. Alt sammen noget jeg har med i min egen yoga undervisning, og som er DNA’en i mit yogastudie Urban Yoga, Esbjerg. Men som tidligere nævnt har jeg fået SÅ meget mere med. At tilmelde mig uddannelsen hos Art of Yoga var et step i at lytte mere til mit hjerte. Det blev åbningen til at vælge mig selv mere til og træde ind i mit eget lys. Der hvor skatten er er dit hjerte. Tak Brankica og Drazen for at se mig og få mig til at stoppe op og ændre kurs ”
    • “Uddannelsen som yogalærer hos Art of Yoga er den bedste gave, jeg har givet mig selv. Jeg var allerede i fuld gang med min personlige udviklingsrejse, men uddannelsen gav helt nye indsigter og drømme. Mange af os kender yoga som fysiske stillinger og siger “jeg går til yoga” eller “jeg dyrker yoga” - det gjorde jeg også. Men yoga er så meget mere end det. Forløbet hos Art of Yoga gav stor indsigt i de gamle yogafilosofier som rummer så meget visdom og så mange guldkorn og lærer os, hvordan vi gennem forskellige praksisser kan få hjælp til at leve vores liv med accept, kærlighed og harmoni. Brankica og Drazen skaber et kærligt, trygt, nærværende og samtidig professionelt læringsrum, som for mig har været mindst lige så betydningsfuldt som indholdet af uddannelsen. Jeg er meget taknemmelig for at være uddannet yogalærer hos dem. Tusind tak for jer to skønne mennesker. Tak for, at I har bidraget til, støttet og opmuntret mig, så jeg nu har fundet mod til at starte som selvstændig og udleve mine drømme, og tak for at I er med på min rejse. Kærlig hilsen Annamette “
    • For mig var uddannelsen som yogalærer ved Art of Yoga en rejse i særklasse. Det at dykke så dybt i de ældgamle yogiske filosofier og de forskellige former for praksisser har givet mig så meget mere end, jeg havde forventet inden opstart. Det er gaven, der bliver ved med at give selvindsigt, balance og en masse andre egenskaber og oplevelser, der bidrager til at blive et bedre menneske – hvis man altså husker at bruge de nye redskaber, som man har fået med i rygsækken  Drazen og Brankica står med åbne arme og er klar til at støtte og guide dig – både under og efter uddannelsesforløbet – og de har mine varmeste anbefalinger
    • “Brankica og Drazen er to helt særlige og vidunderlige mennesker og yogalærere. De er simpelthen så dygtige, og det er tydeligt, at de ved, hvad de snakker om. Ud over det, så udstråler de en helt særlig varme og oprigtig interesse for den enkelte elev. Det er helt specielt at opleve, og jeg kan varmt anbefale, at man træder ind i deres univers, hvad enten det er som elev på deres yogahold eller på deres yogalæreruddannelse.” – Maria
    • En yogauddannelse hos Art of Yoga får de varmeste anbefalinger herfra Nærvær, kompetent undervisning fra hjertet, fantastisk indre og ydre rejse og meget mere beskriver, hvad du vil opleve