Kom med på et eventyrligt, autentisk yoga retreat i det smukke Makedonien.
Yogarejse midt i eventyrlig natur
Denne magiske yogarejse finder sted i landsbyen Lagadin, der ligger ved søbredden af Ohridsøen i Makedonien. Dette er et helt fortryllende sted, som du med det samme vil forelske dig i.
Indkvartering
Dit hjem på denne uforglemmelige yogarejse er som nævnt landsbyen Lagadin, der ligger ved Ohridsøen. Her kommer du til at bo i et sandt lille paradis på jorden med Galicica nationalpark i baghaven og Ohridsøen i forhaven.
Både huset og yogashalaen er i rustik stil og er bygget med genanvendelige materialer. Du kommer til at bo midt i naturen, hvor du kan styrke din forbindelse til både de fem elementer i naturen samt tage på en indre rejse.
Omgivelserne giver dig den perfekte mulighed for at sænke tempoet og lade tiden gå i stå for en stund, så du kan mærke dig selv, reflektere og være i harmoni med både dig selv og naturen.
Yoga
Dette yoga retreat byder på flere forskellige typer yoga. Du vil både opleve styrkende yang yoga, groundende yin yoga, kundalini yoga og meget mere. Dagene starter altid med pranayama (vejrtrækningsteknikker), yoga og slutter med meditation. Fokus er at forbinde krop, sind og sjæl.
Om aftenen vil vi lave groundende yin yoga og helende yoga nidra. Dette giver dig en unik mulighed for healing og dyb afslapning, mens du samtidig løsner op for fysiske spændinger. Dette er en smuk og beroligende måde at afslutte dagen.
Vandring
Vi har én hel dag med vandring i den gudesmukke nationalpark Galicica. Denne dag vil vi starte vores dag med at dyrke yoga 1000 meter over havet med en udsigt, du sent vil glemme. Vandreturen går gennem et utroligt landskab med udsigt over Ohridsøen. Der vil desuden være mulighed for at plukke græsk te, så du har et minde om denne særlige vandretur.
Bådtur
Din yogarejse byder også på en flot bådtur på Ohridsøen. Ohridsøen er cirka fire millioner år gammel, og faktisk er både søen og Lagadin på UNESCO’s Verdensarvliste. Det meste af Ohridsøens omkringliggende fauna er unik for området, og du bør virkelig give dig selv gaven ved at se denne særlige natur. På bådturen vil vi også besøge Sct. Naum klosteret. Legenden lyder, at blot ved at gå ind i det fredfyldte kloster, vil du få en følelse af helbredelse.
Forplejning
Du vil få serveret lækker og traditionel morgen- og aftensmad, der tilberedes af vores vært. Maden tilberedes af lokalt dyrkede fødevarer, der er i sæson. Vores vært har også egen køkkenhave med lækre grøntsager, der bruges i maden.
Makedonsk mad er præget af det europæiske, tyrkiske og balkanske køkken og byder på et væld af lækre og velsmagende retter. Der bruges masser af urter og krydderier i det makedonske køkken, hvilket tilføjer en unik smag til retterne. Hver eneste ret kokkereres med omhu, præcision og kærlighed, og næsten al maden er tilberedt fra bunden på den gode gamle traditionelle måde.
Hvem kan være med?
Alle kan være med på vores yogarejser. Du kan rejse afsted alene, med en ven, en forældre eller en partner. Det er helt op til dig. Vi har plads og rum til alle. Du behøver ikke at have erfaring med yoga. Her er plads til både dig, der er helt ny til yoga, og til dig der har dyrket yoga i mange år. Vi arbejder med lige præcis din krop og dine behov.
Vi har mere end 5.000 timers undervisningstimer bag os, så du er i trygge hænder hos os.
Hvad skal jeg medbringe?
Medbring passende fodtøj til vandring, behageligt tøj du kan dyrke yoga i, badetøj, solcreme, og hvad du ellers måtte have behov for. Vi har yogamåtter og yogaudstyr, så det behøver du ikke selv at medbringe - men du må selvfølgelig gerne selv medbringe måtte, hvis du foretrækker at dyrke yoga på din egen måtte.
Prisen inkluderer
- 6 overnatninger
- Halvpension
- Vand, kaffe og te ad libitum
- 6 dages individuelt tilpasset yoga, meditation og vejrtrækningsteknikker (11 timer á 75 minutter)
- Vandretur
- Bådtur
- Kakao ceremoni
- Éntrebillet til nationalpark
- Fri adgang til yogashalaen inkl. yogaudstyr
Ikke inkluderet i prisen:
- Flybillet
- Rejseforsikring
- Lommepenge
- Eventuelle selvvalgte aktiviteter
- Transport fra og til lufthavnen (kan tilkøbes)
You sign up by paying for the retreat in full. Refunds are not possible once you have signed up and paid. Therefore, we recommend you have travel insurance so you are covered in case you are unable to attend the retreat.
Hvordan kommer jeg til og fra Lagadin?
Det er nemt og billigt at finde flyrejser til Nord Makedonien. Billetpris t/r koster fra ca. 258 DKK. Jo før du booker, jo billigere billet. Du kan flyve til Skopje fra Billund og København eller direkte til Ohrid fra Malmø. Ohrid er desuden forbundet med hovedstaden Skopje, hvor der kører busser til og fra hver anden/tredje time.
Flyselskaber og søgeportaler som flyver fra Danmark til Nord Makedonien:
- Official Wizz Air website | Book direct for the best prices Flyver direkte til Skopje fra Billund og København og fra Malmø til Ohrid
- Billige fly til Danmark fra 84 kr. i 2022 | momondo
Eksempel på program (kan ændres):
Dag 1
- Ankomst
- 08:00-10:00 morgenmad
- Fritid
- 17:00-18:15 Yin yoga
- 18:30-21:00 aftensmad
Dag 2
- 06:00-07:30 Yoga
- 08:00-10:00 morgenmad
- 10:00-19:00 vandring
- 19:30-21:00 yin yoga + kakao/fuldmåne ceremoni
Dag 3
- 06:00-07:30 Yoga
- 08:00-10:00 morgenmad
- 11:00 Ohrid tur med guide
- 17:00-18:15 Yoga
- 18:30-21:00 aftensmad
Dag 4
- 06:00-07:30 Yoga
- 08:00-10:00 morgenmad
- 11:00 bådtur
- 17:00-18:15 Yoga
- 18:30-21:00 aftensmad
Dag 5
- 06:00-07:30 Yoga
- 08:00-10:00 morgenmad
- Fritid
- 17:00-18:15 Yoga
- 18:30-21:00 aftensmad
Dag 6
- 06:00-07:30 Yoga
- 08:00-10:00 morgenmad
- Fritid
- 19:30-21:00 aftensmad
Dag 7
- 08:00-10:00 morgenmad
- Tak for denne gang og på gensyn.