Yoga er kunsten at finde indre ro, at elske sig selv og at åbne sindet. Yoga giver dig muligheden for at gå på opdagelse i dit indre.

Art of Yoga



Hos Art of Yoga bestræber vi os på at være autentiske i alt, vi gør. Det vigtigste for os er, at vi skaber et trygt rum, så du kan være dig selv. Det er alfa og omega, at hver eneste person føler sig tryg og velkommen, lige præcis som de er. Når rammerne er trygge, og du kan være dig selv, er det også nemmere at lære samt at implementere de ting, du lærer.


Vi er passionerede om at dele redskaber fra yoga med dig, der er med til give dig mere selvindsigt og skabe indre ro. Vi deler den viden, vi har akkumuleret over de sidste mange år med dig, og giver dig indsigt i en række afprøvede teknikker, som du kan inkorporere i din hverdag - både på og uden for yogamåtten.



Yoga giver dig muligheden for at gå på opdagelse i dit indre.


For os handler yoga ikke blot om at praktisere Asanas (stillinger). Yoga er i sin essens en dyb spirituel praksis. Det er en måde at leve sit liv på, og det kan hjælpe dig med at finde ro og stilhed i en til tider kaotisk verden, hvor tingene går stærkt. Yoga er en helende praktisk - både mentalt, fysisk og spirituelt, og hvis du tillader det vil denne ældgamle praksis fuldstændigt transformere dit liv.

Hos Art of Yoga inviterer vi dig til at tage en pause. Vi inviterer dig til at trække vejret, lytte og blot være til uden at skulle præstere eller være noget særligt.


Vores mission

Vores ypperste mission er at præsentere dig for de holistiske principper inden for yoga på en måde, der er forståeligt. Vi har en drøm om at blive et hjertecenter inden for meditation, healing, ayurveda og traditionel yoga. Derfor lægger vi også stor vægt på yogafilosofi, da vi mener, at det er her forandringerne starter, og filosofien er yogaens fundament.



Vores vision

Hos Art of Yoga mener vi, at yoga kan være medvirkende til at forbedre menneskers fysiske, mentale og spirituelle helbred. Derfor lægger vi stor vægt på, at vores elever opbygger en stærk sadhana praksis, der bliver en del af deres hverdag. Ved at have en daglig sadhana praksis - uanset hvor lang den er - vil du opleve, hvordan yoga positivt påvirker både dig og dine omgivelser.

Art of Yoga byder alle, der er klar til at fordybe sig i yogaens verden velkommen. Hvis du er klar til transformation, er Art of Yoga for dig. Sammen vil vi udforske yoga, åbne op for nye muligheder og værktøjer, der vil give dig en større følelse af indre ro, selvindsigt og accept. Samtidig vil yoga blive et anker, du altid kan vende tilbage til, når livet gør ondt, og du møder udfordringer på din vej. Denne smukke praksis vil holde dig grounded i en konstant foranderlig verden.



Etik og moral

Alle er velkomne hos Art of Yoga. Vi tager afstand for enhver forskelsbehandling baseret på køn, religion, etnicitet, nationalitet og seksuel orientering. Vi sætter en ære i at skabe et trygt og sikkert rum og miljø for alle.

Vi glæder os til at dele yoga med dig.